Hej igen.
Hold da op, hvor tiden bare flyver afsted. Det er jo alt for lang tid siden jeg har skrevet til jer, så nu får i en lang roman :)
Alt er godt i Afrika. Jeg føler mig rigtig god tilpas og oplever en masse ting.
Jeg er super glad for at være her og kan næsten allerede nu sige, at Afrika er mit andet hjem. Jeg har flere gange taget mig selv i at gå og smile og tænke: hold da op, hvor er det dejligt at være tilbage igen!!
Men bare rolig jeg skal nok komme hjem igen… ;)
Jeg har simpelthen så meget at fortælle så må vel hellere bare komme i gang. Deler det lige lidt op - så kan i jo bare læse det i har lyst til.
Arbejdet på ambassaden
Arbejdet er super spændende og rigtig udfordrende. De snakker et helt nyt sprog og det skal jo læres, hvilket tager tid. Men med tiden skal jeg nok komme til at snakke bistands-sprog helt flydende.
Når jeg er med til møder kaster de om sig med forkortelser og udtryk som jeg aldrig har hørt før – men de er heldigvis rigtig flinke til at forklare hende den uvidende studerende, hvad det hele betyder.
-> underholdningen fra mit kontorvindue :)
Som i måske har hørt, så er Zambia et af de lande som Danmark stopper bistanden til og det har jo store konsekvenser for ambassaden her nede. Som det ser ud nu skal vi ikke lukke, men der er rigtig mange folk som kommer til at stå uden job, da bistandsarbejdet er en af de helt store funktioner som ambassaden tager sig af.
Så hele den første uge gik med at finde ud af, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Der var to folk nede fra UM (udenrigsministeriet) som skulle fortælle noget om, hvilke vilkår vi kommer til at arbejde under og snakke fremtid med alle de ansatte. Som det ser ud lige nu så stopper al bistand med udgangen af 2013, men nogen af folkene her nede kommer til at stoppe inden jeg tager hjem. Det er helt vildt at tænke på. Så det hele er lidt trist – specielt for de lokale, da det er meget svært at få et nyt job i Zambia.
Men ser man lidt objektivt på det, er det også meget fascinerende at være så tæt på en politisk beslutning og opleve hvor hurtigt alting sker. Men det bliver nu rart når folk kan få besked om deres fremtid så de ikke behøver gå rundt i uvished.
Jeg er på to programmer her nede. Good governance, hvor jeg arbejder sammen med Bjørn (en dansker) og Ronah som er Zambianer. Ronah er jeg også sammen med på mit andet program som er HIV/AIDS. De er begge rigtig søde og nemme at arbejde sammen med.
Jeg har allerede fået min helt egen opgave - uhhh. Den anden dag kom bjørn ind på mit kontor og spurgte om jeg ikke lige kunne færdiggøre ToR (terms of reference) på det review der skal laves i juni. Nu hvor bistanden skal fases ud så skal de laves om, om det mente han godt jeg kunne skrive noget om. Som den nye vil man jo ikke virke dum, så jeg sagde bare, at det skulle jeg nok kigge på. Det var altså torsdag i sidste uge – hvor jeg havde startet to dage før.
Det jeg egentligt havde mest lyst til at sige var: jeg forstår ikke hvad du siger – hvad betydet ToR, hvad er et Review og hvad dælen er det du gerne vil have mig til……. ARHHHHHHH – fatter brik!!!
Men efter at have læst et par rapporter om området osv. fik jeg lavet det og han syntes det var helt godt. Selvfølgelig ikke et færdigt produkt, men kan nu med sikkerhed sige, at jeg heldigvis ikke dumpede min første opgave... :)
Har så senere fundet ud af, at sådan et ToR er en lang proces og næste punkt er, at det skal sendes til København og så skal udenrigsministeriet se på det.
Det hele munder ud i, at der bliver ansat to konsulenter, som kommer ned og skal lave reviewet. De skal vurdere og gennemgå hele good governance afdelingen og undersøge hvordan det går. Men nu hvor vi skal fase ud skal reviewet også bruges til at lave en exit-strategi.
Vi skal lave to reviews på good governance området mens jeg er her nede, hvilket betyder, at jeg få set en masse af landet da man skal ud og besøge alle de samarbejdspartner vi har rundt i Zambia, så det skal nok blive rigtig spændende.
Ellers går arbejdsdagene bare med møder, vedligeholdelse/opdatering af hjemmeside og løse opgaver vi bliver sat til. Og her i starten går rigtig meget at tiden også med bare at observere og lære - men det er spændende!
Fritid
Vi bor i et fint hus - som for det meste fungere som det skal. Vi har et (stort) værelse hver, et fælles køkken og stue osv. Så det er fint og opfylder vores behov.
Jeg skal lige vende mig til at arbejde fra 8-16 hver dag. Det føles slet ikke som lang tid, men ugen flyver simpelthen afsted og inden jeg ser mig om er det weekend igen.
Jeg bor jo sammen med den anden praktikant på ambassaden og det går rigtig godt. Vi bor 3-4 km fra ambassaden hvilket jo ikke er særlig langt. Men morgen trafikken hernede er cracy så for at møde på arbejde kl. 8 skal vi afsted hjemme fra 7.20. Vi tager de lokale busser, små minibusser, hvor man mindst skal sidde 4 på hver række. Super dejligt (svedigt) i 25 graders varme… Men det er billigt (2-3 kr) og den nemmeste løsning når man ikke har en bil. Og man får sin daglige dosis af "the real Africa" hver morgen :)
-> uden for vores hus/port
Lusaka er ikke nogen særlig stor by og bare på de to uger jeg har været hernede har jeg allerede lært en del mennesker at kende. Sidste lørdag var vi til noget der hedder Hash-run. Det er en international tradition (som intet har med hash at gøre) hvor man mødes hver lørdag, et nyt sted uden for byen og løber/går 5-8 km. Bagefter er der øl og en masse fjollede traditioner. Jeg kan rigtig godt lide det og det er en god måde at se noget af landet på (for man løber jo i bushen - det må se så mærkeligt ud når der kommer 50 hvide og sorte forpustede mennesker løbende forbi de små lerhytter). Det er også en rigtig god måde at møde nye mennesker på når man er ny i et land, så det har vi benyttet os af.
I forbindelse med det, var jeg til anti-valentinesfest (et koncept lige efter mit hoved :) i fredags sammen med hash-folket og lynhurtigt lære man jo en masse nye mennesker at kende. Så det er jeg rigtig glad for og er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt her nede.
Tror det var alt for denne gang - nu vil jeg hjem og lave frikadeller :)
Håber i alle har det godt.
Knus Anne
