Sunday marked
Hver søndag er der marked i Lusaka. Her bliver der solgt alle mulige, for det meste håndlavede, ting. Smykker, figurer, postkort, malerier, salatbestik, bordskånere og alt hvad hjertet ellers kan begære.
Så det sted er lige et sted for mit krammer-marked hjerte.
Dog foregår tingene under lidt andre omstændigheder her nede. Alle er utrolig opsatte på at få solgt lige netop deres trædims og du bliver råbt og kaldt på fra alle sider. Heldigvis hiver i ikke en i tøjet – selvom det nok ville være næste skridt.
Og grundregler på disse markeder er, at den første pris der bliver givet bare er for at starte samtalen – den er ALTID for høj.
- billede fra et lidt andet marked - men ca samme stemning!
Første vi var af sted så jeg et rosa træperlearmbånd som jeg gerne ville have – som ikke kunne koste ret mange bas-øre. Jeg spurte damen, hvad hun skulle have for det og hun sagde 50 (50.000 kwacha). (Hvilket er ALT for meget) Min reaktion var bare at kigge på hende og grine og ryste på hovedet – hvor efter hun sagde: ”okay, okay madam, 10”… :)
Noget af et afslag i prisen – og det bedste af det hele var at jeg endte med at få 2 armbånd for 8.000!!! – hvilket er omkring 10 kr. :)
Sidste gang vi var på marked var noget af en blandet oplevelse. Hæveautomaten slugte mit kort, hvilket var alt for bøvlet og træls – men tilgengæld jeg lærte, hvor meget en ægte udstoppet leopard koster. (Manden der havde en stand over for hæveautomaten solgte en)
12 millioner kwacha – nogen interesseret?? Den har udførelses papirer og alt muligt, så den kan sagtens komme med hjem til lille Danmark – transporten må i dog selv stå for! :)
Den sindsyge morgentrafik
Vi bor ca. 3 km fra den danske ambassade og kan normalt få et lift med en af danskerne, der arbejder på ambassaden, hvilket er skønt. De dage, hvor det ikke er muligt tager vi bussen.
For at være på arbejde kl. 8 skal vi gå hjemme fra 7.20 – (FOR AT KOMME 3 KM!!!) Morgen trafikken er sindssyg – men det passer meget godt på de busser vi køre med, for det er de også.
Som i ved har busserne de fleste steder i Danmark deres egne baner så de kan komme hurtigt frem selvom der er kø – det system findes ikke her nede, men det har busfolkene da en løsning på. Så tager man nemlig bare ”cykelstien” i den anden side af vejen… Og det er selvfølgelig helt forståeligt at de risikere både mit liv, deres liv og bus for at spare ca. 20 sek. :) Helt forståeligt??
Det bedste af det hele var så, at den anden dag var der også kø på ”cykelstien” – men ikke pga. cykler – men en taxi og to busser!!! Det er bare indbegrebet af ”the african way”.
Arbejde – blærede detaljer og hyggelige mennesker
I sidste uge holdt regeringen årligt 'HIV and AIDS partnership Forum' og jeg var afsted sammen med den lokale program officer på HIV/AIDS – Ronah.
Ronah er en historie i sig selv – hun er simpelthen en af de rareste mennesker jeg længe har mødt. Hun arbejder super hårdt, er en database af information (man kan spørge hende om alt og hun kommer med en svar til dig i løbet af ….. 5 sek) – det er fantastisk. Så er hun mega sjov og hader møder, så der er altid latter og jokes når vi arbejder sammen.
Nåhr, men vi var af sted til Forum sammen. Jeg anede ikke hvad det var vi skulle til, men var ret glad for at jeg havde taget pænt tøj på om morgen, for fandt ud af, at det var et af de helt store møder jeg skulle med til - 'High level' som de kalder det. Så var til møde/forum med både den amerikanske, svenske, irske, japanske, britiske og nigerske ambassadør. Og 5 forskellige ministre fra regeringen – og en masse andre repræsentanter fra forskellige dele af samfundet.
Det var vildt spændende (ikke særlig produktivt set fra et arbejdssynspunkt, da det bare er en masse fine mennesker, der fortæller om deres intentioner og lover en masse som de alligevel ikke holder), men super blær som praktikant at komme med til. Og ja har taget et billede af den amerikanske ambassadør – det kun jeg jo blive nødt til :)
Det er ham der sidder ca. midt i billedet - total papparetzi... :)
Og da vi så kom ud fra forummet/mødet gik der totalt turist i den. Det konference centre, hvor vi var, havde impalaer gående inde på grunden - SÅ jeg bliver jo nødt til at render efter dem og tage billeder og Ronah ved ved at dø af grin. Tror hun more sig ret tit over mig – men det er bare hyggeligt, og jeg morer mig også over hende :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar