Jeg lever stadig - i bedste velgående :)

Hej skønne familie og dejlige venner.

En ting er blevet helt klart for mig de sidste 6 måneder:

Jeg er elendig til at skrive blog!

Jeg fået op til flere vink med en vognstang om at der ikke var så meget aktivitet på min blog så nu tænkte jeg at jeg hellere måtte tage mig sammen og få gjort noget ved det. So here it comes – en lille hurtig opdatering om, hvad der er sket i mit liv de sidste 6 måneder ;)

Jeg lever stadig i bedste velgående og har det skønt her nede. Tiden flyver afsted, hvilket nok også er en af grundene til at jeg ikke få skrevet på bloggen, jeg kan simpelthen ikke finde tid til det. Men det bliver der lavet om på nu – håber det holder ved den her gang!

April til juli

Siden sidst har jeg lavet en million forskellige ting, bland andet været på cykel campingtur med 
fantastiske venner, lavet 1000 stykker smørebrød til nationaldagen på ambassaden, været på kirketur med womens fellowship church sammen med min zambianske bedstemor, spist dansk frokost med sild og rugbrød (mmm det er belejligt at kende søde danske damer), været i Johannesborg (også kaldet Joburg) og mødt en masse søde mennesker, købt en kæmpe flodhest og sten og smykker i lange baner, haft et dejligt besøg af min mor, søster og hendes kæreste og vist dem mit hjem, det skønne Zambia og en leopard, begyndt på den anden del af mit arbejde – det bliver jeg vist nødt til at forklare lidt mere om (i næste oplæg), min egen familie forstår det stadig ikke helt, hvilket jeg godt kan forstå det er også lidt indviklet :)  Så langt så godt – nu nåede vi da til Juli!!

 

 

En skræmmende bilhistorie

I skal lige have en lille sjov historie med fra da min familie var her nede.

Inden de kom her ned havde jeg en del overvejelser omkring, hvordan vi skulle komme rundt. Jeg ville gerne vise dem Victoria Falls og tage dem med på safari i South Luangwa National Park. Vandfaldene kan man godt komme til med bus, men nationalparken er lidt mere vanskelig, så da en af mine kollegaer fra ambassaden tilbød, at vi kunne leje hendes range rover i den tid de var her nede sagde jeg ja-tak med det samme. Det viste sig at være en rigtig dårlig ide.

Vandfaldet blev set (virkelig fantastisk og våd oplevelse) og vi nåede hele tilbage til Lusaka – dog med et enkelt stop på vejen hos en mekaniker.  Bilen opførte sig mærkeligt og rystede lige lovligt meget når vi kørte over 90 km/t. Han kiggede lidt på den og fandt på noget der var galt – men sagde at vi godt kunne køre tilbage til Lusaka bare vi ikke kørte stærkt!

Dagen efter tog vi bilen til mekaniker i Lusaka. Han tjekkede alt og forsikrede mig om at der intet var galt med den og at vi sagtens kunne komme til South Luangwa og tilbage igen uden problemer!!!!!!!!!!!

Det kunne den bare ikke… Vejen til South Luangwa national park er ikke som danske veje, men bilen klarede det super og fik os frem efter en tur på 13 timer (gab). Men da vi skulle hjem gik det bare ikke lige så godt. Bilen er sådan en fancy range rover der selv skal løfte sig når man tænder den. Efter at have kørt 5 km på 30 min og følt hver eneste lille sten på vejen indså vi at vi nok ikke kom til Lusaka i den bil den dag og vendte derfor om og kørte tilbage til den lodge vi havde boet på!!! Det store problem var at line, Michaels og min mors fly til DK gik den næste dag og vi var stuck in the middle of no ware 700 km fra Lusaka. 

På vej tilbage til lodgen blev vi stoppet af en rar dame, der ville høre om vi havde brug for hjælp. Hun var tilfældigvis på vej til lufthavnen og kunne tage Line, Michael og Mor med derud så de kunne komme med et fly hjem til Lusaka om eftermiddagen. Jeg blev ved bilen og prøvede at finde ud af en løsning på problemet problem – det viste sig at være mere vanskeligt end jeg havde håbet på. Nåde dog det sidste fly og kom hjem om aftenen og fik sagt ordentligt farvel til familien.

Afrika er ikke altid lige sjov i sådan nogle situationer. Fik et par mekanikere til at se på bilen og de fandt ud af at en af de ”air springs” der sidder under bilen var ødelagt (hvilket den mekaniker, der kiggede på bilen i Lusaka burde have opdaget)!!! Når air springs ikke virker løfter bilen sig slet ikke og skulle derfor enten laves, hvor den var eller køres på ladvogn hjem til Lusaka (det sidste er mega dyrt så det blev den første løsning). Problemet var bare, at de reservedele jeg skulle bruge kan man ikke få i Lusaka så de skulle købes i Dubai og sendes til Zambia. Problemet er bare at det tager MEGET LANG TID at få sendt ting til Zambia, specielt når manden i Dubai skriver en adresse i Nairobi på pakken!!!

Så efter at have spurgt om fri fra arbejde 3 gange (og ikke taget afsted), haft et lille uheld i lufthavene (mekanikeren, ham fra starten der ikke gjorde sit arbejde ordenligt, blev så sur på cargo manden i lufthavnen over at de ikke kunne finde reservedelene, at han slog ham og kom en tur på politistationen, men blev ikke anholdt fordi han er diplomat (Hmmm)) og en knap så glad kollega på ambassaden, endte bilhistorien med at jeg og reservedelene (der endte med at være nogle andre end dem vi havde bestilt fra Dubai da de blev sendt retur) tog et fly ned til bilen fik den repareret og kørte hjem.
 
Dog blev jeg dernede og havde en skøn weekend sammen med en ven, hvor vi så masser af dyr og bedst af alt 9 løver, en løve unge og wild dogs! 

Det var en skøn tur og en god afslutning på en bilhistorie sendt fra helvede!!! En lang historie kort er at bilen er tilbage i Lusaka og afleveret til min kollega efter 2 måneder!!!

Når jeg kom vist fra juli. Håber ikke det er blevet så langt at I ikke gider læse det – 6 måneder fylder mere end man lige regner med :)

Juli til september

Efter min familie tog hjem blev det hverdag igen, men der er alligevel sket 
lidt forskellige ting: har været på weekendtur til Malawi for at besøge en ven, startet med at spille ultimate (den der sport hvor man kaster med en frisbee) og indrømmet at det er sjovt, været til afrikansk dyreskue, klappet meget søde løveunger, set en rugby turnering, været på safari (enden på den omtalte bilhistorie), fundet ud af, at den tur der tog mig og min familie 13 timer kan gøres på 9 timer (hmm), planlagt og afholdt nordisk sportsdag, haft madforgiftning efter nordisk sportsdag, hvor vi havde stor buffet fra catering firma til 200 mennesker (ups!!), blevet tante (jubii), været til cocktail party hos EU ambassadøren og observeret valg i Zambia og oplevet zambisk politisk historie. Valget skal jeg nok fortælle mere om snart, det er en historie der fortjener lidt mere opmærksomhed. 

Så nu er vi snart fremme ved nutiden.  Forrige weekend var jeg igen i Malawi, denne gang for at være med til en musikfestival som de afholder hvert år. Vi var en flok fra Zambia der tog afsted og havde en skøn tur. Det var ikke Skanderborg Festival, men det var smukt, hyggeligt og sjovt.

I morgen tager jeg igen på ferie. Det virker lidt som om jeg ikke laver andet end at holde ferie for tiden, men det passer altså ikke helt. Arbejder også en masse, det er bare det andet der er sjovt at fortælle om. Denne gang går turen til Cape Town hvor jeg skal mødes med mine to dejlige veninder hjemme fra – Louise min bedste veninde fra Uni og Marianne min veninde fra gymnasiet, folkeskolen, børnehaven og den pige som jeg har lavet de meste mærkeligste ting sammen med!!! Glæder mig som et lille barn til juleaften og i morgen kan ikke komme hurtigt nok.

Skal nok fortælle alt om det når jeg kommer hjem til Lusaka igen – må nok hellere lade være med at love for meget ;)

Håber i har det skønt i Danmark - jeg tit tænker på jer.

1000 Knus og tanker fra Anne